søndag den 16. december 2007

Vejret drillede igen, flyvningen aflyst

Hej Rekordinteresserede.

Rekordforsøget denne morgen er aflyst pga. vejrmæssige omstændigheder. Vi stod klar med fuld inflated ballon og komplet udrustning nær ved Jyderup. Indtil klokken 08.11 var der clear sky, som det også var forecasted. Men færre skyer gav plads til rimtåge, der forhindrede take-off og gennemførsel af rekordforsøget.

Sådan er spillets regler. Vi kommer stærkt igen, følg med her på bloggen.

fredag den 14. december 2007

Rigget til!

Sådan ser kurven ud, når den er rigget klar til rekordforsøget. Der medbringes bla. 7 store 60 liters gasflasker, hvoraf 2 af pladshensyn er nødt til at blive spændt fast på ydersiden af kurven. Dertil kan der skimtes en overlevelsesdragt af hensyn til en evt. nødlanding i vand, 2 computer/kort borde mm.



Varighedsrekord 1. forsøg NU!

Juhuu! Der er udsigt til et rekordforsøg på søndag. Et meget stabilt højtryk har lagt sig over Danmark. Det skaber svage vinde og mulighed for en langvarig flyvning. Dette bliver ikke et forsøg på at slå distancerekorden, da det kræver mere fart over feltet. Men varigehedsrekorden på 4t og 37m er i spil.

Holdet starter op tidligt søndag morgen den 16. dec 2007 - ballonen letter ved solopgang et endnu uvist sted og lander forhåbenligt først op mod 7 timer senere. Vi får se :)