onsdag den 26. november 2008

Kvalificeret til World Air Games


Det er med stor stolthed at holdet kan meddele, at vi er kvalificeret og inviteret til World Air Games i Torino juni 2009. Til WAG inviteres kun de 30 bedst placerede nationers bedste ballonhold, og det er en kollosal mulighed for at gøre os gældende blandt verdens absolutte elite.


WAG kører fra 6.-13. juni 2009. Læs mere om luftsportens "Olympiske Lege" på http://www.wag2009.com/eng/ og http://www.worldairgames.org/

søndag den 9. november 2008

Imponerende ny dansk rekord i ballonflyvning

På trods af kraftige vinde, en truende varmfront og lav tågedis lykkedes det endelig for danmarks bedste ballonpilot Philip Mundt at få opfyldt endnu et af sine store mål - en dansk ballonrekord. Efter 3 års nøje planlægning, flere forgæves forsøg og mange forhindringer kulminerede anstrengelserne søndag den 2. november i en dramatisk rekordflyvning, der resulterede i en imponerende varighedsflyvning på hele 7 timer og 25 minutter.

Flyvningen foregik på tværs af det smukke og solbeskinnede Jylland fra Randers til Mors. Flyvningen er en ny dansk rekord i FAI klassen AX-9 og ingen dansker har nogensinde fløjet længere tid i en varmluftballon.

I sin ballonkurv medbragte Philip Mundt 9 gasflasker med i alt 475 liter propangas, sin overlevelsesdragt og sit radio- og navigationsudstyr. Mere var der af hensyn til vægten ikke tilladt plads til, da hvert et kilo tæller når der skal flyves i så lang tid som muligt.

Philip udtaler, ”…de første fire timers flyvning var helt klart de værste, tiden sneglede sig afsted, og der var alt for kraftig vind - jeg var meget koncentreret. De sidste timer var sjovere – jeg fløj over limfjordsområdet, og her måtte jeg hele tiden regne på en masse forskellige muligheder for at optimere flyvetiden og samtidigt undgå de store vandområder…”

tirsdag den 4. november 2008

Ballonrekorden i Aftenshowet på DR1

Aftenshowet valgte tirsdag at invitere rekordballonen med mandskab ind på Rådhuspladsen. Det blev til et super program, med en formidabel opvisning af ballon og mandskab, både på Københavns mest centrale plads og i bedste sendetid landsdækkende fjernsyn.

Du kan her se de 5 minutter fra showet med ballon og pilot ved at klikke her!

Videosekvens fra kurven

Se de fantastiske billeder fra rekordflyvningen

http://picasaweb.google.com/ballonbilleder/RekordflyvningIJylland

Se rekordruten på et kort



Her er et billede af den rute, ballon og pilot fløj under rekordforsøget. De røde farver i ruten er steder, hvor ballonen fløj lavt og de mere blålige er steder, hvor den fløj højt. Højeste flyvehøjde var ca. 770 meter.

Notits i Frederiksbergbladet


Artiklen kan ses på http://www.e-pages.dk/bgmonline_fb/114/ (side 48)

Notits i "Ingeniøren"

http://ing.dk/artikel/92925-ballonskipper-saetter-ny-dansk-ballonrekord

Læs om DMI's rolle i rekordforsøget

Meteorologerne fra Danmarks Meteorologiske Institut har haft en særdeles vigtig rolle for rekordflyvningen - læs her en spændende artikel om forarbejdet til flyvningen. http://www.dmi.dk/dmi/ballonrekord_i_vejrets_vold

Flere artikler om rekorden

Morsø Folkeblad havde en fin artikel i allerede tirsdag den 4. nov - se de fine opslag her.

Lille film fra politikens webcam

Ole Gregersen har grabbet en række billeder fra Politikens webcam inde på Rådhuspladsen. Det er der blevet en lille film ud af. Se den her. http://www.oleg.dk/ballon

mandag den 3. november 2008

Fakta:
Startsted: Tvede, nord for Randers
Landingssted: Rakkeby, vest på Mors i Limfjorden
Tilbagelagt distance 98 km.
Ny varigheds rekord: 7 timer 25 minutter
Eksisterende rekord: 4 timer og 37 minutter fra 1995

Ballonskipper:
Philip Mundt
Dansk mester i ballonflyvning 2008
Nr 1. på den danske rangliste
375 flyvetimer
Pilot siden 2003

Balloncrew:

Kim Hans Christian Larsen
Camilla Johannessen
Lars Westh
Jan Larsen

FAI rekord observatør:


Marcus Malmqvist, elite paraglider pilot

Rekordballonen i Aftenshowet

Husk at kigge forbi Aftenshowet på DR1 tirsdag kl. 18.00, hvor ballonen bliver sat op og piloten får lov at snakke lidt om sin færd.

torsdag den 17. januar 2008

Dong Energy slår rekorder

Rekordforsøget bliver gennemført i ny ballon. Jeg vil gerne byde Dong Energy velkommen til rekordprojektet. Flyvningen bliver nu gennemført med en af Dong Energys 2 varmluftsballoner. Det bliver den "lille" og rappe konkurrenceballon OY-GOL, flyvningen skal gennemføres med.

Det får et par konsekvenser for planlægning og gennemførsel, mest fordi ballonen har et mindre rumfang og derfor skal vægtberegningen justeres i forhold til dette.