Tindrende sneklædte bjerge, buldrende ballonner, klostre, klokketårne og langstrakte viadukter. Det har været et betagende syn at flyve stævne i norditaliens fantastiske kultur og natur. Dybt inde i Piedmonte området ligger den lille by Mondovi, der i år afholdte det 17. vinterstævne for varmluftballoner. Knap 40 ballonhold deltog i de 4 konkurrence flyvninger og Team Aurora gjorde sig positivt bemærket med stævnets absolut mest præcise flyvning, hvilket dog i det samlede regnskab ikke var nok til en podieplads – men blot en 4 plads.
Alperne i det fjerne og det flade Piedmonte omkring
Mondovi i norditalien, der er så velegnet til ballonflyvning
Holdet kørte allerede den 2. januar afsted mod Italien. Godtnok ville stævnet først rigtig starte den 7. men vi havde brug for mere træning end de 2 stævnedage. Dertil skulle vi afprøve nyt udstyr, som vi per erfaring ved tager tid at få indfløjet.
Og det var godt valgt. Der gik godt 2 dage med forberedelser, herunder ordentlig kalibrering af kort, sikre radioforbindelsen mellem vores computere, bygge computerkortbord til følgbilen, den trofaste Mitsubishi Pajero fra ´87. Men vi fik også fløjet og havde allerede logget små 9 timer, da stævnet skulle til at i gang.
Lørdag 6. januar 2007 – JDG (judge declared goal)
Smukt vejr og praktisk taget ingen vind. Der var dog nok vind til at stævnelederen Giovanni Aimo turde placere et mål godt 2 kilometer fra den fælles startplads i byens park. Men vinden var så svag, at de 2 kilometer tog omkring 45 minutter at flyve. Vi lavede en rigtig god indflyvning og listede forbi det røde målkryds i omkring 15 meters afstand. Bare en skam, at jeg ikke kastede markeren lidt hårdere, for vi endte på en 6 plads med 5,7 meter. Det var dog fint nok og scoren gav da også 974 points.
Philip og Kim står klar til start. Jeg holder øje med
konkurrenterne og Kim har styr på navigations computeren.
Lørdag 6. januar 2007 – HND (hare and hound)
Eftermiddagens meteorologiske prognose bød på så vindstille vejr, at stævneledelsen ikke kunne gøre andet end at planlægge en forfølgelsesflyvning. Hvis der ikke kan spås om nogen pålidelige vinde, bliver opgaven ofte at forsøge at forfølge en ”hare” ballon. Den får så et forspring på minimum 5 minutter, hvorefter de andre balloner må flyve efter den.
Hare ballonen skal så lande indenfor 1 time og lægger et målkryds ud lige ved siden af kurven på jorden. Forfølgelsesballonerne skal så styre efter krydset og bliver scoret efter, hvor tæt de kaster deres markør på målkrydset.
I forgrunden ses det røde målkryds, ballonholdene
skal forsøge at ramme under flyvningen. Ca. 5 meter
længere ude ses vores orange marker, vi lige har
kastet på 1. task.
Denne flyvning gik score mæssig ikke så godt for os, da vores marker ikke kom indenfor 50 meter af krydset og derfor ikke blev godkendt som scoring. Vi prøvede ellers 3 gange at overflyve målet og som man kan se på tracket af flyvningen havde vi masser af gode vindmuligheder til rådighed. Bare ærgeligt, at vi ikke fik det udnyttet ordenligt.
Klik på tracket for at få det forstørret. Det er en visning af vores flyvning. Den starter i højre side af skærmen og fortsætter mode venstre, tager et par kruseduller og ender så i en lille ballon. Den rød/grønne streg er vores fløjne rute (og dermed også en visning af vinden, som jo bestemmer ballonens retning). Når stregen er rød daler ballonen og når den er grøn stiger den. Vi prøver til sidst 3 gange at få den rigtoge kurs til målet (de 3 kruseduller), men rammer altså over 50 meter ved siden af.
Søndag 7. januar 2007 – JDG (judge declared goal)
Mondovi er en rigtig gammel by, hvis borglignende centrum ligger på toppen af en høj bakke, på hvis højeste punkt er placeret et klokketårn. Resten af byen breder sig så ud fra bunden af bakken, i hvis del, den store ballonstartplads er placeret.
En mellemlanding på en mark. Følgebilen har
fundet os og er ved at finde en ekstra-gasflaske
frem så vi kan flyve lidt videre.
Igen lavede vi en flot og præcis indflyvning og scorede 4.8 meter på den rigtige side af krydset – nok til en 4. plads og meget tilfredsstillende med 975 points.
Aftenhygge på hotellet. Team Aurora sidder med
vores danske ballon venner og snakker om dagens flyvning.
Søndag 7. janaur 2007 – HND (hare and hound)
Avavav, nu skulle vi rigtig gå efter en god score, og så annoncerer de sørme endnu en ”hare and hound”, som vi ikke havde klaret så godt sidst. Men vi måtte jo bare klø på.
Denne gang gav vi hare ballonen noget mere tid på trods af, at han virkelig havde høj fart oppe i højden. Vi var nogle af de sidste i feltet der tog afsted og tog hele flyvningen meget kontrolleret. Det endte med en fuldstændig perfekt flyvning og vi overfløj målet i 1 meters penge og kastede vores marker bare 32 cm fra centeret af målet – gode 1000 points. Her fik vi en førsteplads, hvilket desværre viste sig ikke at være nok til en samlet podieplads – men som var nok til, at et stolt hold kunne tage videre med oprejst pande. En fjerdeplads ud af 40 deltagende balloner er helt flot, i sær i betragtning af, at mange af de deltagende lokale italienske piloter kender området rigtig godt.
Således så de 4 øverste pladser ud pointmæssigt:
P.Bogliaccino: 1000, 1000, 999, 999 - TOTAL 3982
A. Holly: 995, 939, 999, 955 - TOTAL 3883
G. Cinquin: 959, 705, 958, 985 - TOTAL 3674
P. Mundt: 974, 492, 975, 1000 - TOTAL 3441
Ballonerne umiddelbart efter starten er gået.
Tilskuere forsamlet ved Mondovi Tower, hvor alle ballonerne skal forbi og kaste en marker.
Der bliver tænkt, grublet og evalueret efter hver flyvning. Kim står med mobil og computer. Lars nyser vist og piloten står bare og koger...
Alle ballonerne under den traditionelle Night Glow, hvor vi stiller op om aftenen og får ballonerne til at lyse i natten.
1 kommentar:
Tak for en interessant blog
Send en kommentar