Team Aurora har været til verdens største luftsportsbegivenhed, World Air Games, i Torino. Her mødtes i starten af juni verdens bedste luftsportsatleter indenfor en lang række forskellige discipliner. Heriblandt en række kendte, som svæveflyvning, faldskærmspring og aerobatik, men også en række mindre kendte, såsom håndkastede modelfly, helikopter parallelslalom og indendørs radiostyret modelflyvning til musik…Den danske delegation deltog naturligvis i ballonflyvningskategorien, der skulle foregå omkring den velkendte og enormt ballonvelegnede middelalderby Mondovi, ca. 80 km syd for Torino. Det flade og lave landbrugsområde omkring byen er omkranset af høje bjerge til alle sider, hvilket giver området super ballonvejr i over 300 dage om året. Jeg har været i Mondovi 2 gange før, hhv. 2005 og 2007, og har ved selvsyn oplevet både det gode ballonvejr, det gode vindistrikt (Barolo/Piedmonte) og også manden bag arrangementet i Mondovi, Giovanni Aimo, bysbarnet, der med en fantastisk personlighed igen var en fabelagtig stævnevært.
Forberedelser og turen dernedDer er ikke så meget at sige til 1800 km på de europæiske motorveje! Vi var 6 personer afsted i den gamle Pajero og med (næsten kun) 80 i timen, er det bare rigtig langt. Vi forlod København torsdag eftermiddag kl. 17.00 og var først fremme ved lejligheden i Mondovi fredag aften efter kl. 21.00. Det skyldes dog også et 4 timers reparationsstop i Aosta, norditalien, da øsen pludselig begyndte at pumpe diesel ud af overløbsrøret. Men vi kom frem – det vigtigste.
Første flyvning var først mandag morgen, så med ankomst fredag aften vi havde tid nok til at tilpasse os de nye omgivelser. Dertil var der indlagt træningsflyvning med task briefings søndag morgen, så vi kunne ikke få en bedre optakt til stævnet. Weekenden blev dog alligevel noget lang, for med kæmpe store og uorganiserede åbningsceremonier både i Torino og i Mondovi, der forståeligt nok var vigtige men også noget kedsommelige, stod vi flere gange i timevis og ventede i enorme køer af utålmodige atleter.
De første dageMen i gang kom vi. Dog med en overraskende start, for vejret var usædvanligt dårligt stævnets første dage (aftenflyvningerne både mandag og tirsdag blev aflyst). Vejret drillede også stævnedirector David Levin (f.eks. VM i Hofkirchen 2008), der ved første flyvning måtte kapitulere på startstedet og ændre en ellers spændende task setting til den klassiske redning, en dobbelt Hare & Hound. Ved roret af haren stod deputy Mathijs Debruijn, der totalt forplumrede flyvningen ved først at gå i jorden uden at sætte målkryds af, dernæst at gå endnu hårdere i jorden ved første mål og ikke kunne fortsætte flyvningen – så det blev til en enkelt task, noget ’høhø’grineri og en efterfølgende stor og flot undskyldning.
Det uforudsigelige vejr medførte også yderligere anderledes task setting. For at gardere sig mod uforudsigeligheden blev der tirsdag morgen udsat 4 judge declared goals 4-700 m. i hver sin retning fra CLP’et. Anderledes og svært at flyve på, og flere af målene blev af samme grunde også scoret med gps loggeren.
Fra onsdag blev vejret typisk for området, task settingen blev som vi kender den fra David Levin, både udfordrende og kreativ, og alle de sidste flyvninger blev afviklet planmæssigt.
Vores præstationerVores oplæg til stævnet var ambitiøst. Vi ville gerne vise, at vi kunne være med helt fremme. Så det var noget af en lussing, da vi efter 3 flyvninger lå og rodede rundt på en 3. sidste plads. Det eneste vi kunne trøste os med var, at den regerende verdens- og europamester Francois Messines lå længere nede på listen. At han i øvrigt blev dernede er lidt af et mysterium, men han gav måske op efter de første svære flyvninger?!
Vi havde det rigtig svært i starten. Vores oplæg holdt ikke, og vores strategi viste sig ubrugelig på dette niveau. Vi ville gå vores egne vegne og stole på vores egne evner, men vi blev snydt af vejret og vores intuitioner drillede os. Vi fik tørre tæsk og oplevede en noget frustrerende start på stævnet.
Men midt i ugen fik vi lavet om på vores indgangsvinkel. Vi listede med i den store gruppe, ”pack’et”, og begyndte derefter også at lave fine resultater. Men det var ikke uden kamp. Jeg har aldrig oplevet at flyve så meget til grænsen som til dette stævne. Morgenflyvningerne var meget lange med 4-5 tasks, og jeg er ved 3 morgenflyvninger landet efter næsten 3 timers flyvning med under 5 liter gas tilbage. På én af flyvningerne landede jeg i en lille lysning i en skov - med tomme flasker… det var ikke rart.
For andre var det også til kanten, og torsdag blev Igor Charbonnier, den lokale italienske helt der på det tidspunkt lå i spidsen, groundet af stævneledelsen under en flyvning. Det var interessant, for vi startede lige ved siden af Igor og mener helt bestemt at vi så ham launche med sin navigatør. Umiddelbart før første mål syntes jeg, at ballonen havde touch-down bag en bygning og sørme om ikke der kun var én person i kurven derefter. Kim holdt nøje øje med Igor, men over første mål bliver det tydeligt, at han har et C-rip, altså et panel i toppen der er revet på tværs og dermed en åbning på 1-2 meters bredde. Han bliver øjeblikkeligt groundet og lander, men med 3 yderligere tasks på flyvningen er han jo ude af billedet i toppen. Og så slap vi også for at lave en complaint… han fortalte bagefter, at han havde tømt sin første flaske på 12 minutter…
Resten af stævnet er en bedre oplevelse. Generelt har vi særlige udfordringer på lange flyvninger pga. vores vægt, men store fordele på komplicerede flyvninger, da vores tekniske setup bla. giver hele holdet mulighed for at følge med i flyvningen og komme med input til ballonen. Der var i øvrigt også en solo-flight som forløb rigtig fint.Vores bedste flyvning var en morgenflyvning med 4 tasks, FIN, HWZ, JDG, STAR, hvor vi laver gravity 3.75 m, 1.60 m. og 4.50 m. samt 160 meter i 3d på målet over byens tårn. Det rakte til en samlet 5. plads for dagens samlede score – så konkurrencen var hård.
Vi slutter på en 17. plads, der var nogle pladser under det, vi havde regnet med, at vi kunne opnå. Men til gengæld har vi fået nogle gode erfaringer i kassen og er stadig ved godt mod…
For publikumUnder stævnet blev vi præsenteret for en helt ny og meget revolutionerende måde at få visualiseret ballonkonkurrencer for et bredere publikum på. Alle deltagere fik ved hver flyvning udleveret en meget nøjagtigt sattelit-logger, der hele tiden transmitterede ballonens højde og position til enproducer. Han sad så i real-time og broadcastede et live-feed i 3D af alle ballonerne i et flot Google Earth billede, mens Giovanni speakede og forklarede om de enkelte balloner og opgavernes karakter. Lidt på samme måde, som Volvo Ocean Race bliver transmitteret. Det blev sendt live på nettet under flyvningerne og vi har haft familie og flere venner, der har siddet og set flyvningerne til morgenmaden derhjemme. Vi er blevet ringet op og spurgt, hvad vi dog lavede helt deroppe i højden alene og hvorfor vi nu er landet… Ingen tvivl om, at denne teknologi har et kæmpe potentiale i udbredelsen af ballonsporten, og sponsorene vil glæde sig over at se deres ballon flot modelleret i 3D med logo, navn og det hele.
Desværre er der endnu ikke som planlagt blevet lagt feeds ud fra flyvningerne. Jeg lægger det op så snart jeg ser det – glæd Jer.
Slutteligt
Champion of the World Air Games 2009 blev tyske Sven Göhler, efterfulgt af Uwe Schneider og amerikanske John Petrehn. Tyskerne kan stadig det der – rigtig flot!
Stor tak til unionen for udlån af den nyindkøbte windreader. Den brugte vi flittigt dernede.
Stor tak til alle, der fulgte med herhjemmefra. Alle lykønskninger før og undervejs er blevet slugt grundigt.
Tak til Team Aurora for endnu et med- og sindsoprivende stævne!
Mange hilsner
Philip
