Hvor er hvad i kurven?

I forbindelse med forberedelserne af, hvordan ballonkurven skal udrustes til denne særlige flyvning har Hans Willadsen uformet en tegning af kurven ovenfra. Da det ikke er helt sikkert, præcist hvem der skal stå for pakningen af kurven på dagen er denne type dokumentation altafgørende.

Læg mærke til, at tasken med fortæring af pladshensyn i kurven er placeret i en strop på kurvens yderside. Her skal termoflaskerne, kiksene og knor-i-koppen fordrive tiden indtil de bliver hevet indenbords og fortæret...

Rekordansøgninger afsendt

Når man skal slå en rekord i ballonflyvning i danmark, skal sportsudvalget under Dansk Ballonunion orienteres og formelt afgive tilladelse til at det må gennemføres. Holdet har nu sendt ansøgning om 2 rekorder afsted. De kan ses i PFF format her.

Ansøgning om tilladelse til rekordforsøg - DISTANCE
Ansøgning om tilladelse til rekordforsøg - VARIGHED

Sådan skal vejret være...

Rekordforsøgets meteorolog Søren Brodersen fra DMI har skrevet et indlæg om, hvordan den optimale vejrsituation skal se ud på rekorddagen. Nedenstående forhold skal være i orden, men på sin egen blog om rekordforsøget går Søren i dybden elementerne.

Det er ikke nemt at finde en god dag. Den skal være højtrykspræget med sydøsten- eller østenvind, men der er flere andre faktorer der skal falde i hak:

• Vind ved start og landing højst ca. 12 knob.- Ellers kan ballonen ikke kontrolleres sikkert.
  


• Ingen termik. - samme årsag.
  


• Kold luft - så bærer ballonen bedre.
  


• Ingen skyer - stort set, eller også skal de ligge over ca. 8000ft. - Der må ikke flyves i skyer.
  


• Ingen nedbør overhovedet - Ballonen må ikke blive tynget af nedbør - og hylsteret må i det hele taget ikke blive vådt.
  


• Gerne svag vind ved jorden, men god vind i højden.

Læs hele artiklen på: Sørens Blog

Ballonen gøres klar

Søndag mødtes "launch" holdet for at træne den sidste tilrigning af udstyret. Det er en ganske særligt udrustet ballonkurv, vi sender afsted på tværs af Danmark - læs her om hvorfor.

På billedet ses den komplette kurv samlet. Udover de 4 gasflasker inde i kurven, hænger der yderligere 2 uden på den. Der er simpelthen ikke plads til flere i kurven, hvis piloten skal kunne røre sig.

Flaskerne er fæstnes på ydersiden med en række spændebånd og bliver dertil sikret i brænderrammen, som er den stålkonstruktion, der sidder over over ballonkurven. Piloten vil undervejs være nødt til at koble gasflasker fra og til, og det foregår altså med det meste af overkroppen ud over kanten i 3 km. højde.

I kurven er der udover flaskerne en masse teknik. På eet af billederme ses navigationscomputeren med sin GPS og i taskerne nedenfor er der loggerinstrumenter og ekstrabatterier. Vi eksperimenter med at varme batteriposen en smule op. Dette giver ekstra holdbarhed til batterierne og opvarmningen skal ske med små kemiske varmeposer, der udvikler varme når de kommer i kontakt med ilt.
I den anden side af kurven er der 2 tasker spændt fast. Een med transponderen, der sikrer at flyvekontrol instanserne hele tiden kan se ballonen på deres radar. Og een med flyradioen, så piloten løbende kan holde flyvekontrollen orienteret om, hvad der sker.

Desuden hænger der også et kortbord på den side af kurven, så piloten også kan få et "analogt" overblik over flyvningen. Sidst men ikke mindst er der madkassen. Piloten skal naturligvis kunne spise og drikke lidt undervejs, men der er ikke yderligere plads i kurven, så madkassen får sin plads på ydersiden. I madkassen er der 4 termokander. 2 med koldt vand (der helst ikke må fryse undervejs), en med varmt vand og en med suppe i.

Endelig er der lidt muslibarer og en mars. Nede i kurvebunden er der desuden 1 overlevelsesdragt, nødblus og nødsender, en lille skammel, 2 ildslukkere og 2 kameraer.

Drømmen om Live-tracking på nettet

Forestil dig at du igennem din internet-browser, live, kan følge med i hvor tæt ballonen er på rekorden og se flyverute og position for både følgebil og ballon. Ny teknologi på internettet er på vej til at gøre den drøm til virkelighed for rekordholdet.

Der er kun plads til en person i ballonkurven og på en del af turen vil ballonen kun kunne anes som en lille prik på himlen. Derfor er det oplagt for os at finde andre måder at vise ballonens rute og placering, ikke bare under, men også efter flyvningen.
Vi ved det kan lade sig gøre, vi har set det hos gasballonerne i Gordon Bennet konkurrencen og vi synes det så fantastisk ud. Så derfor arbejder vi naturligvis på at bygge et lignende system til vores rekordforsøg.

Der er to grunde til at det overhovedet er muligt. For det første har v,i som beskrevet i indlægget fra navigatøren (Kim Larsen), anskaffet radioudstyr der sender ballonens GPS position via radiofrekvenser (det hedder APRS). De data bliver samlet op af nogle databaser og gjort tilgængelige på internettet - derfor kan man igennem en almindelig browser faktisk følge med i hvor vores to radioer befinder sig, hvis de altså er tændt.

For det andet har Google gjort det muligt for alle at bruge både data og funktioner fra deres Google Maps. Det betyder at vi kan bygge vores egen hjemmeside med Google kort og de funktioner vi selv ønsker. Du har måske set det på findvej.dk, som kombinerer Google Map med danske adresser og stationer.

Da vi første gang så vores signal, endda vist som en lille ballon, på et kort direkte på nettet, var vi mildest talt helt oppe i skyerne. Uanset set hvad, så er det utroligt hvad teknologien efterhånden tillader:

Vi skyndte os at tænde for radioen i ballonbilen, og den viste sig også straks på verdenskortet.

Så vi er naturligvis gået igang med at udtænkte et system der løbende opsamler og viser vores flyvedata, direkte på nettet. Så snart vi har det klar, vil vi køre en tur i landskabet og prøve at få det vist på et kort. Vi har teknikken til at gøre det på vores lokale computere, men fremover skal det ud på nettet, så alle kan følge med.

Følg med i udviklingen her på bloggen...

Navigation

Med vores avancerede navigationsudstyr kan følgebilen konstant følge ballonens præcise position.

Navigationsudstyret anvender vi normalt kun ved konkurrenceflyvninger. Men i forbindelse med rekordforsøget er det især muligheden for live-tracking af ballonens position, som kommer i anvendelse. Udstyret består af en bærbar PC, GPS, vhf/uhf radio og et svensk program, der hedder WindMaster.

Tilsvarende udstyr har vi i følgebilen, der således hele tiden kan følge ballonens position nede på jorden.

Via radioen sendes automatisk data mellem systemet i ballonen og systemet i følgebilen, og dermed er det muligt i følgebilen at se et live-track af ballonen på PC'en i følgebilen.

For at man må anvende den type radioer i Danmark, skal man have en Amatør Radio Licens. Derfor har Philip og jeg for nylig gennemgået en test hos IT- og Telestyrelsen. Heldigvis bestod vi begge og vi må nu anvende de indkøbte radioer

Radioerne har naturligvis en begrænset rækkevidde. Under konkurrenceflyvninger er det normalt ikke et problem, da ballon og følgebil sjældent er mere end nogle få km. fra hinanden.

Men under rekordforsøget, hvor vi vil flyve fra Sjælland til Jylland skal følgebilen køre via Fyn til Jylland, og det vil være umuligt for følgebilen at nå frem i tide til at modtage ballonen når den når den jyske kyst, hvis ikke vi sender den afsted til Jylland i god tid inden ballonen starter. Dermed vil afstanden mellem ballon og følgebil måske være helt op til 200 km, og så langt kan radioerne ikke række.

Heldigvis har de danske radioamatører opstillet en række repeaterstationer, der dækker hele Danmark. Disse repeaterstationer opfanger radiosignalerne fra vores radioer, og sender dem videre, og på den måde er det alligevel muligt at få forbindelse over meget store afstande.

Dermed kan følgebilen og ballon hele tiden kunne se hinandens positioner, og samtidig er det muligt for ballon og følgebil at tale sammen, så Philip undervejs kan få gode råd og de seneste vejrprognoser fra Meteorologen der kører med i følgebilen.

Man spørger ikke en dame...

... om hendes vægt?! Nej, men i dette tilfælde er vi nødt til at vide, præcist hvor meget hun vejer. Grunden er at startvægten bl.a. har stor betydning for, hvor højt ballonen må flyve. Følgende beregning giver ballonens startvægt.

Flasker 6 stk a 60 liter - 312 kg.
Personer: Philip - 100 kg.
Envelope (selve ballonen) - 110 kg.
Brænderen - 24 kg.
Kurven - 68 kg.
Vægtopfølgning - 5,5 kg.
Øvrige ting (Ref. udstyrslisten) - 51,25 kg. <-- rettet ifølge kommentar
TOTAL START VÆGT - 670,75 <-- rettet i følge kommentar

Når startvægten er kendt, kan jeg gå ind i ballonens manual og finde følgende skema. Skemaet viser sammenhængen mellem vægt, luftens temperatur og tilladte flyvehøjde. I vores tilfælde kan vi ikke ændre på ballonens vægt. Vi kan justere på flyve højde og lufttemperaturen.

Skemaet viser, at hvis jeg vil flyve med pågældende vægt OG ønsker at gå i 10.000 fod, så SKAL omgivende luft temperatur ved jorden være ca. 0 grader. Kan jeg "nøjes" med 5.000 fod i højden kan jeg tilgengæld få lov til at starte med en lufttemperatur ved jorden på ca. 5 grader.

Ved 10 grader, 10.000 fod er tilladt startvægt = 575 kg
Ved 10 grader, 5.000 fod er tilladt startvægt = 625 kg
Ved 0 grader, 10.000 fod er tilladt startvægt = 660 kg
Ved 0 grader, 5.000 fod er tilladt startvægt = 715 kg
Ved 5 grader, 5.000 fod er tilladt startvægt = 670 kg

Her vil den opmærksomme læser kunne konstatere, at de 660 kg. jo ikke er helt nok til min vægt, som jo er på 670,75 kg. Men jeg ved til gengæld, at før jeg er i kommet op i 10.000 fod har jeg brugt, hvad der svarer til ca 10 kg. i gas og er dermed blevet lettere...

Badges, rekorder og ting, der glimter

Den internationale flyveorganistaion uddeler emblemer til piloter, der udfører særlige flyvemæssige præstationer. Der er naturligvis som med rekorderne en række præmisser, der skal overholdes for at dokumentere præstationen. Men alt det er jo på plads, når vi i forvejen forsøger os med rekorden. Og det kunne jo være sjovt, hvis holdet efterfølgende kunne udsmykke uniformen med en international badge. Her er præstationerne:

Requirements for CIA Sporting Badges, FAI Sporting Code

• Silver badge: 100 km distance, 3 timer varighedsflyvning, 3000 meters højde og 10 meters præcisionsflyvning.
• Gold badge: 300 km distanceflyvning, 6 hours varighedsflyvning, 6000 meters højde og 1 meters præcisionsflyvning.
• Diamond* 500 km distanceflyvning, 24 hours varighedsflyvning, 9000 meters højde og 0.1 meters præcisionsflyvning.

* Diamonds may only be added to a Gold Badge

Hvordan "logger" man en rekord?

Een af udfordringerne ved at slå en rekord er, at man efter at have gennemført forsøget skal kunne overbevise sine værste kritikere (og unionens sportsudvalg) om, at det rent faktisk har været udført, at det er dokumenteret ordentligt og at der ikke er blevet snydt.

Holdet benytter en længere række foranstaltninger for at sikre dette.

For det første, at vi har udpeget en rekorddommer, Jørn Vinther, til at sikre at vores planlagte setup vil blive godkendt, hvis vi altså følger det. Her har det været vigtigt at finde en person, der ved en masse om ballonflyvning og som nyder stor respekt i hele ballonsamfundet.

Under forsøget bliver ballonen fulgt af 2 observatører. Reglerne for at blive godkendt som observatør er, at man har en FAI Sportslicens. Kun piloter kan få sådan én. Dertil har vi besluttet, alligevel kun at bruge observatører fra andre flyveunioner, her faldskærmsspringere, for at skabe den nødvendige troværdighed omkring deres uafhængighed.

Een observatør følger med til startstedet og dokumenterer udgangspunktet for rekordforsøget. Herefter skal han have øjenkontakt med ballonen indtil den flyver over vand og ikke længere kan følges. Så lader vi evt. ballonen flyve uden opsyn over vandet men sikrer, at den blive mødt af den anden observatør, der står klar i Jylland. Han skal så følge ballonen til landing.

Forsøget bliver desuden "logget" af 2 stk. elektroniske foranstaltninger, der skal måle på ballonen under hele turen. Instrumentet er en kombination af en GPS og en barograf. GPS'en måler hvert 2. sekund ballonens position og barografen måler ballonens nøjagtige højde. Instrumentet er bygget sådan, at man ikke kan manipulere med de data, den producerer og filen, instrumentet laver, har derfor den nødvendige integritet til at dokumentere selve flyvningen. Læs mere om loggeren her: Om Colibrien

Efter flyvningen hentes filen ud fra loggeren, vi analyserer den på vores computer, observatørerne forklarer hvad de har set undervejs overfor rekorddommeren. Endelig skriver vi en "Redegørelse for Rekordforsøg" (med omkring 20 bilag, kort, dokumenter, tilladelser, ect) som alle underskriver og som vi sender til Sportsudvalget under Dansk Ballonunion.

Og så venter vi bare :)

Udstyrslisten med vægtangivelser

Når det skal beregnes, hvordan ballonen skal lastes med udstyr og brændstof, er der mange faktorer, der gør sig gældende. Hvad er temperaturen den dag? Hvor højt skal ballonen op? Hvor meget vejer ballonen og hvor meget gas kan den medbringe?

Der er en grænse for, hvor meget ballonen kan løfte - eller rettere hvor varmt, der må være oppe i ballonen. Når vi vælger en kold dag er det fordi, ballonen kan løfte mange flere kilo en kold vinterdag, end en varm sommerdag. Alligevel skal der holdes styr på vægten om bord. Al unødig materiel skal væk og når de nødvendige ting er lastet, læsser vi så meget gas om bord, det er muligt.

Følgende liste er en udstyrsbeskrivelse med vægt angivelser. PT er den samlede vægt på ballonen ca. 670 kg. Med den vægt skal temperaturen helst være max +5 grader for at rekordforsøget kan iværksættes.

• Komplet ballon 207,5
• 6 stk. 60 liters gasflasker 312
• Philip 100
• Gasforbrugs skema 0,1
• Flaskemarkører 0,1
• 16 flaskebælter 0,5
• Montering af sæde 1
• Videokamera 0,5
• Still kamera 0,5
• 2 stk. kolibri loggere (inkl. batterier) 5
• Navigationscomp. (inkl. gps, kenwood radio, batterier) 10
• VHF flyveradio (plus ekstra batterier) 6
• Computerbord (kompaslineal mm) 1
• Transponder 9
• Kortbord (herunder ICAO kort) 1
• Walkie-talkie (samt 2 reservebatterier) 0,5
• Mobiltelefon 0,1
• Pissebeholder og tragt 0,1
• Kold drikkelse i termokande 2
• Varm drikkelse i termokande 2
• Chokolader og muslibarer 0,5
• Kemiske varmepuder 0,25
• Nødblus 0,1
• Nødsender 1
• Overlevelsesdragt eller redningsvest 10
  Ialt 670,75
  

Flyveruten

Startstedet er et centralt forhold for rekordforsøget. Der skal være læ, tilladelse, tilgængeligt og mest af alt - rigtig langt til Jylland...

Vi opererer med flere forskellige flyveruter. De er alle sammen med afrejse fra syd sjælland eller Lolland/Falster. At der er flere forskellige gør, at flere vindretninger bliver "gode". Sådan, at hvis vinden er mere sydlig, så laver vi take-off fra et sydligere sted, og er vinden mere østlig, så kan vi trække længere op og ud øst på sjælland. Hertil er der ønske om så vidt muligt at undgå for megen flyvning over vand samt flyvning i luftrummet nær Københavns Lufthavn.

Følgende kortudsnit er med forventet afgang fra Møns Klint. Kortet viser en række kompaslinier, indenfor hvilke flyvningen skal foregå for ikke at blive for risikabel. Dertil vises distance cirkler med 50 km mellemrum og een blå cirkel, der er den eksisterende rekord.

Vejrforhold

I december 06 og januar 07 afventer holdet den rette vejrsituation. Som Søren Brodersen, der er senior meteorolog hos DMI har beskrevet det, leder vi efter følgende vejrsituation.

"Du skal have stabilt vejr med østenvind, dvs et kraftigt højtryk placeret over Østersøen eller Mellemsverige. Ikke for tæt på, for så får vi ingen vind - og ikke for langt væk, for så bliver det for ustadigt. Luftmassen må ikke være for kold, for så bliver det instabilt (termik) overvandet. Vi vil gerne have en inversion i 2-3000ft. Det giver et sløvt laminart flow under inversionen (Hvis det ikke er for instabilt) og mere højdevind over inversionen. Der må gerne være et stationært højtryk over Midttyskland. Du kan nok leve med at dette lavtryk sender højere skyer ind over DK. Luftmassen skal være tør, så der ikke dannes skyer. Der må heller ikke være
for megen fugtighed i inversionen."

Så er det bare at kigge i prognoserne efter højtryk over skandiavien. Og det skal ikke se ud som nedenstående figur :)

Radioamatør certifikat

I dag klokken 14.15 bestod Kim og jeg den nødvendige radioamatør prøve D. Det betyder, at vi nu får et kaldesignal hver og dermed kan benytte os af vores nye UHF radioer. De kan sende GPS positioner til hinanden, hvilket betyder at både følgebiler og ballon hele tiden har fuldstændig styr på hinandens positioner.

Holdet bag forsøget

Det kræver mange mennesker, at planlægge og gennemføre et forsøg som dette. Udover piloten og ballonen er der 2 følgebiler. Een, der skal transportere ballonen til startstedet og een, der skal samle ballonen op hvor den nu lander i jylland. Så er der rekorddommeren, 2 observatører, 2 vogn navigatører, 2 chauffører, en meteorolog, en kameramand, en pilot til et observationsfly og yderligere en række personer, der skal stå klar til at hjælpe med praktiske ting undervejs.

Dertil har vi den udfordring, at vi ikke ved, hvilken dag der bliver vejr til at flyve forsøget. Vi kan formentlig med 4-6 dages varsel se en mulig dag, men kun med 1-2 dages varsel sige, at en dag ser rigtig godt ud.

Da vi ikke kan forvente, at alle på holdet kan tage fri fra arbejde mv. rekordforsøgets skyld er vi nødt til at arbejde med dobbelt og triple op på alle poster. Dette betyder, at vi er en gruppe på omkring 20 personer, der er involveret i projektet.

Personerne er primært hentet fra vores ballonklub CircusballoonClub www.circusballoon.dk, men der er også folk fra DMI, svæveflyver unionen og faldskærmsunionen.

Rekordforsøget planlægges

Dansk ballonflyvning har ikke en solid tradition for rekordforsøg. De 3 eksisterende rekorder er sat for mange år siden og er i realiteten ikke blevet udfordret siden. Dette skal der nu laves om på. Et ambitiøst dansk ballonhold har sat sig for, at der denne vinter 2006-07 skal sættes 2 nye standarder for, hvad der er muligt for en dansker med en varmluftsballon.

Jeg er en del af holdet, projektleder og pilot. Jeg vil her forsøge at forklare, hvad der skal ske, hvad rekordforsøg og projekt egentlig indebærer og hvilke udfordringer, vi støder på.

Jeg skal flyve en varmluftsballon fra sydsjælland til jylland. Grunden til, at det er den smarteste vej er, at der er lettere at ramme jylland fra sjælland omvendt. Jeg kan jo ikke direkte styre ballonens kurs undervejs og er dermed afhængig af, at vindene fører mig i den rigtige retning.